Tandrensning af kat
Tandlidelser er uden sammenligning en af de hyppigste sygdomme hos vores katte. 80 % af alle katte over 2 år har begyndende tandproblemer, og det kan stå rigtigt slemt til når katten bliver ældre, allerede ved 6-7 års alderen.
Forebyg paradentose
Undgå dårlig ånde
Problemer tages i opløbet
Fjern tandsten
Tandproblemer hos kat
Forestil dig, at du gik en hel dag uden at børste dine tænder. Den ”uldne” fornemmelse af plak og belægninger på tænderne og den gradvist dårligere smag i munden – for ikke at tale om lugten af din ånde… Forestil dig så, at du lod værre med at børste tænderne en hel uge, eller hvad med en hel måned? Hvad med et år? Nej vel?
Hvornår har din kat sidst fået børstet tænder?
Rigtig mange af vores familiekatte får aldrig børstet tænderne. Det er et kæmpe sundhedsmæssigt problem. Tandlidelser er uden sammenligning en af de hyppigste sygdomme hos vores katte. 80 % af alle katte over 2 år har begyndende tandproblemer, og det kan stå rigtigt slemt til når katten bliver ældre, allerede ved 6-7 års alderen.
Vi ser det rigtig tit på vores klinik.
Tandrensning modvirker følgende
Tandkødsbetændelse
Hvis tænderne ikke bliver holdt rene på den ene eller den anden måde, vil de bakterier, der findes i munden opformere sig på rester af den føde, din hund/kat indtager og danne plak og belægninger på tænderne. Får de lov at blive siddende vil de i første omgang forårsage tandkødsbetændelse.
Du kan se om din kat har tandkødsbetændelse ved at tjekke farven på tandkødsranden. Tandkødsbetændelse ses som tydelig rødme i tandkødet og det kan bløde, når dyret gnaver i/spiser noget hårdt eller når man børster det.
Tandkødsbetændelse forsvinder normalt af sig selv, hvis man børster tænderne og tandkødet omhyggeligt, hver dag i 2-3 uger.
Hvis ikke tandkødsbetændelsen bliver behandlet, og plakken får lov at blive siddende, risikerer man, at det udvikler sig til paradentose.
Tandsten
Tandsten opstår fordi kalk i spyttet, binder sig til belægningerne på tænderne. Tandsten dannes først rundt om tanden langs med tandkødet. Hvis der dannes tandsten under tandkødsranden er der stor risiko for paradentose og der er helt sikker også tandkødsbetændelse.
Du kan se om din kat har tandsten, ved at tjekke farven på tænderne. Tandsten er gullige/grålige belægninger og ses tydeligt. Især på hjørnetænder og kindtænder. Tandsten kan ikke fjernes ved alm. tandbørstning, men kan forebygges ved at børste kattens tænder dagligt. Kun dyrlægen kan rense tænderne på din kat. Det sker altid under fuld bedøvelse. Tandsten kan udvikle sig til paradentose, hvis der ikke bliver grebet ind i tide.
Paradentose
Paradentose betyder, at bakterier har fået adgang til tandhalsen og er i fuld gang med at nedbryde kæbeknoglen, hvor tanden er fæstet. Kort fortalt at tænderne bliver løse og falder ud.
Det er indlysende, at på dette stadie er kattens ånde rigtig slem, og der er ingen tvivl om, at det gør ondt. Især når den spiser.
Paradentose kan være medvirkende til, at forværre andre sygdomme, som diabetes og hjertesygdomme.
Du kan tjekke om din kat har paradentose, hvis du prøver at rokke lidt med hver tand med et par fingre. Hvis de er løse, er der paradentose. Medmindre, der er tale om mælketænder. Killinger skifter tænder i 4-7 mdr. alderen.
Paradentose vil altid være fulgt af dårlig ånde.
Diabetes og hjertesygdomme
Bakterier fra sår i munden kan via blodbanerne spredes rundt i kroppen og forårsage stor skade andre steder. F.eks. på hjertet.
Symptomer på tandproblemer
Dårlig lugt ud af munden, Vil kun spise opblødt foder eller sluger pillerne, savlen, spisevægring, rødme i tandkødet, tandsten, løse tænder, dårligt humør, irritabilitet og ”kort lunte”.
Forebyggelse i stedet for behandling
Problemer i munden kan nemt forebygges.
Langt den mest effektive måde er daglig tandbørstning.
Forskellige seje/hårde tyggeting, ”Dental bits” til kat, andre tandrensende godbidder/tyggeting, knogler osv. har også nogen effekt.
Derudover kan man give særlige tilskud til at komme i foderet eller drikkevandet, til forebyggelse af tandproblemer hos kat, f.eks. Aquadent.
Der fås desuden flere tørfoderprodukter på markedet, der er specielt rettet mod forebyggelse af mund/tand problemer. Disse produkter har ofte lidt større foderpiller, lavet så tanden skal dybere ned i pillen før den knuses, hvilket giver en øget mekanisk rensning. Oftest indeholder foderet også særlige kalciumbindere, der binder det kalk i spyttet, så det ikke sætter sig som tandsten på tænderne.
Hvis skaden er sket
Hvis skaden er sket og katten har tandsten eller paradentose kan det ikke fjernes med tandbørstning, men kræver en behandling hos dyrlægen.
Her blive tænderne renset og poleret, så tandsten ikke umiddelbart genopbygges. Er der løse eller rådne tænder bliver de trukket ud, så katten ikke længere har ondt når den spiser. Hvis der er alvorlig tandkødsbetændelse eller paradentose, vil katten få antibiotika samt smertestillende medicin, med hjem til efterbehandling. Mundens celler er meget hurtige til at regenerere så dyrene kommer sig rigtigt hurtigt over behandlingen og begynder hurtigt at tage spise igen.