Lopper og flåter er to af de mest almindeligt forekommende parasitter hos hunde.

De første tegn på lopper er, at hunden klør sig ofte og ihærdigt. Især omkring nakke, hals, lyske og halerod.

Man kan være ”heldig”, at finde voksne lopper på hunden, hvis man kigger i lysken, hvor huden og pelsen ofte er tynd. Her kan man typisk også se små røde pletter efter loppebid og til tider små sår, som hunden har forårsaget fordi, den har kløet i de irriterede insektbid.

En bedre måde, at konstatere om hunden har lopper på er, at kæmme den igennem med en loppekam på hals, i lysken og ved haleroden. Man kan være heldig, at fange en levende loppe, men oftest er det loppens efterladenskaber man samler op i tættekammen. Disse ses som små sorte prikker, der vil opløses i en rød farveklat, hvis man lægger dem på et stykke vådt køkkenrulle i et minuts tid.

Lopper lever af blod fra deres værtsdyr. Ekskrementerne er rester af deres måltid. En loppe starter sit liv som æg, der bliver lagt i pelsen, men som oftest drysser af i omgivelserne, da de er glatte i overfladen. Den voksne loppe lever på værtsdyret i ca. 4 uger. I den periode lægger hunloppen 10-25 æg om dagen. Det kan blive helt op til 750 æg pr. hunloppe!

Æggene klækker efter 2-10 dage og de små larver søger hen i revner og sprækker i omgivelserne, hvor de lever af afstødte hudskæl og andet biologisk materiale (f.eks. afstødte bændelormeled). Efter ca. 14 dage forpupper loppelarverne sig. Normalt klækker de efter en uge, men de kan forblive i dette stadie i månedsvis, hvis der ikke kommer et passende værtsdyr forbi. Loppepupperne reagerer på varme og bevægelse og kommer der et dyr eller menneske forbi, klækker de og hopper på, klar til deres første blodmåltid.

Lav en loppefælde

Man kan sagtens lave en loppefælde selv. En desserttallerken med vand og en dråbe opvaskemiddel og et elektrisk (af hensyn til brandfare) fyrfadslys i midten, kan være en effektiv fælde. Lopperne tiltrækkes af det ”blafrende lys” og drukner i vandet. Fælden placeres på gulvet i nærheden af hundens favoritsteder.

Reelt set består kun 5 % af loppebestanden af voksne lopper. 10 % er pupper og 35% er larver. De sidste 50 % er loppeæg.

Den mest udbredte loppe i de danske hjem er katteloppen, der lige så gerne hopper på hunden.

Lopper kan overleve på menneskeblod, men ikke formere sig herpå. Loppebid kan være utroligt generende og give svær kløe og eksemlignende udslet hos mennesker. Loppebid ses ofte som enkelte røde prikker under knæhøjde. Ofte omkring anklerne eller i sokkekanten.

Lopper kan være værtsdyr for bændelorm

Bændelorm er som voksen mellem 15-70 cm lang, 2-3 mm bred og hvid til let lyserød. Deres slutvært er hunde og kattedyr, hvori de formerer sig. Bændelorm starter som små afstødte led, indeholdende en masse æg. Når disse æg, ædes af en loppelarve, udvikler æggene sig inde i larven. Denne udvikling fortsætter, når loppelarven forpupper sig. Når den voksne loppe bliver slugt af hunden, i forbindelse med, at den bider og gnaver sig i pelsen, fordi det klør, udvikler den sig færdig inde i hunden. Bændelormen er nu klar til at formere sig. Bændelorm formerer sig ved at afstøde led, (der indeholder en masse æg) af deres krop. Disse ligner små flade stykker pasta, der vrider sig omkring hundens endetarm eller som små ”hvide” riskorn i dens afføring.

Har hunden orm, bør du kontakte din dyrlæge ang. en ormekur.

Flåter hos hunde

Flåter er små blodsugende parasitter, som hunden samler op, når den færdes i højt græs. Disse parasitter starter deres liv som æg, der lægges i skovbunden. Æggene klækkes til små, få millimeter store larver, der tilbringer deres første 6 dage med, at suge blod af små fugle og gnavere (disse smådyr bærer ofte borrelia og anaplasmose bakterier, som flåterne får ind med deres blodmåltid), hvorefter de forlader deres værtsdyr. Efter ca. 12 mdr. udvikler de sig til nymfer, der også suger blod af små fugle og gnavere. Det er først når flåten er blevet voksen og kønsmoden, at den opsøger et større værtsdyr, som oftest rådyr, ræve, hunde og katte. Når den voksne flåt hun har suget blod, falder den af værtsdyret og lægger sine æg (200 – 6000) i skovbunden, hvorefter den dør.

Din hund er i risikogruppen hvis;

  • den færdes meget i naturen
  • den færdes i områder med mange flåter
  • den spiser små gnavere og småfugle

Flåter kan overføre sygdomme

Borrelia

Borrelia er en bakterie, som hunden kan blive smittet med, når flåten  suger blod. Jo længere tid flåten sidder på hunden jo større er risikoen for overførsel af Borrelia. Hunden kan bære borrelia bakterien i årevis før den kommer til udtryk, oftest går der mindst 4-6 uger. Symptomerne på borrelia infektion er oftest træthed, manglende appetit, feber, halthed, ledbetændelse, epilepsi, lammelse af ansigtsnerverne, muskelsmerter og usikre bevægelser. Det er individuelt, hvilke og hvor tydelige symptomerne er hos den enkelte hund. Borrelia kan desuden forårsage kroniske problemer på hundens indre organer; hjerte, lever, nyrer og nervesystem.

Oftest sætter man hunden på en længerevarende antibiotikakur, hvis man har mistanke om borrelia.

Det er muligt, at vaccinere sin hund mod borrelia.

Denne vaccine beskytter hunden mod 3 europæiske borreliastammer. Første gang man vaccinerer hunden, skal den vaccineres 2 gange med 3 ugers mellemrum. Herefter er den beskyttet i et år. Hvalpe kan vaccineres fra de er 12 uger gamle.

Selvom din hund er vaccineret mod borrelia er det stadig vigtigt, at forebygge flåtangreb på din hund, da flåter kan overføre andre sygdomme end borrelia.

Anaplasmose

Anaplasmose er en anden bakterie, der overføres til hunden, når flåten suger blod. Symptomerne er meget lig dem for borrelia. Træthed, høj feber, manglende appetit og vægttab, opkast, øget drikkelyst, halthed, blødninger fra slimhinderne evt. næseblod samt luftvejsproblemer.

Anaplasmose og borrelia kan påvises via en blodprøve og behandlingen er en længerevarende antibiotika kur. De fleste hunde kommer sig igen, men kan have kronisk nedsat ydeevne.

En nyere dansk undersøgelse påviste, at 25 % af de undersøgte hunde havde antistoffer mod anaplasmose i blodet, som tegn på, at de havde været smittet.

Det er ikke muligt, at vaccinere mod anaplasmose.

Effektiv loppebekæmpelse

De fleste lopper findes i hundens omgivelser, så en grundig støvsugning og rengøring, kan reducere bestanden meget. Skift posen bagefter og vask tæpper, puder og sengetøj, hvis hunden opholder sig her. Tæpper og sengetøj skal vaskes ved mindst 60 grader. Det hjælper ikke at komme tæpperne i fryseren. Husk også hundens egne ting som stoflegetøj, tæpper, hundesenge og madraser.

Lopper kan angribe alle pelsdyr i husstanden.

Brug kun produkter, der er beregnet til brug på den dyreart, der skal behandles. F.eks. er mange midler til hund giftige for katte og gnavere.

Manuel flåt bekæmpelse

  • Tjek hunden igennem efter hver gå tur i naturen.
  • Fjern flåten så snart den opdages.
  • Vær omhyggelig med, at få hele flåten med. Hvis munddelene stadig sidder i huden kan de forårsage en infektion.
  • Den nemmeste måde, at fjerne flåter på er ved hjælp af en “flåttang”. Tangen griber fat om flåten, hvorefter man langsomt drejer tangen om sig selv, til flåten slipper sit tag.
  • Man må ikke bare tage fat i flåten og trække til, da det oftest vil efterlade hovedet fast forankret i huden.
  • Man må heller ikke nuldre eller smøre flåten ind i smør, olie eller lignende, da man risikere, at flåten ”kaster” op og derved øger infektionsrisikoen.

Hvordan behandles lopper og flåter?

Man kan forebygge og behandle loppe og flåt infektioner med diverse spot-on løsninger til hunde. Desuden findes tyggetabletter og moderne loppehalsbånd, der er særdeles effektive. Mange af disse præparater virker også mod flåter.

Til forebyggelse af flåter hos hund har vi god erfaring med f.eks. Bayvantic (spot on), der afskrækker langt de fleste flåter inden de hopper på, diverse tyggetabletter samt loppehalsbånd.

Det er vores erfaring at loppemidler med aktivstoffet ”Fipronil” er mindre effektive en mange af de andre loppemidler på markedet.