Man kan blive killingeejer på mange måder. F.eks. hvis ens kat kommer hjem og er drægtig, man finder et kuld killinger på loftet, som en fremmed kat er nedkommet med, der kommer en eller flere små killinger tilløbende eller man vælger, at få sin hunkat parret med henblik på avl.
Uanset årsagen er de små killinger og deres mor afhængige af dig og den omsorg du kan tilbyde dem, for at få en god start på livet.
Kattens kønsmodning
En hunkat bliver kønsmoden allerede i 4-6 måneders alderen og kan få 3-4 kuld om året med gennemsnitligt 4-6 killinger per kuld. Det er derfor yderst vigtigt, at man neutralisere sin kat tidligt, hvis man ikke ønsker killinger.
Hunkat i løbetid
Når hunkatten er i løbetid, jamrer hun sig uafbrudt, højt og klagende, ruller sig rundt på jorden, kryber sammen i benene og stikker rumpen i vejret, når man rører ved hende. Hunkatte kommer i løbetid hver 2-3 uge. Løbetiden varer 7-10 dage, og hunkatten kan komme i løbetid op til 10 gange om året.
Den første parring
Selvom en hunkilling er kønsmoden allerede som 4-6 måneder, bør hun ikke få killinger, før hun selv er fuldt fysisk udviklet ved 1 års alderen.
Kattens ægløsning udløses under parringen af en slags modhagere, hankatten har på sin penis. Når hankatten bestiger hunkatten tager han ofte et fast tag i hunkattens nakkeskind og når parringen er overstået, skynder han sig væk, da hunkatten ofte langer ud efter ham.
Flere fædre
Hunkatte kan parre sig med flere forskellige hankatte under en løbetid og kuldet kan således have flere forskellige fædre.
Når hunkatten er blevet drægtigt ophører hendes løbetider. Efter 3 uger begynder hendes brystvorter, at blive mere fremtrædende og lyserøde og efter 5 uger vil dyrlægen kunne føle de små fostre i livmoderen, der ligger som perler på en snor. Hun har nu behov for dobbelt så meget ernæringsmæssig energi som tidligere og man bør tilbyde hende et godt killingefoder.
Fra 6. uge bliver hendes mave synligt større og man vil ikke længere være i tvivl om, at hun venter sig.
Hunkattens sundhed under drægtigheden
Det er vigtigt, at hunkatten er optimalt vaccineret inden hun bliver drægtig, da de antistoffer hun måtte have i blodet bliver videregivet til hendes nyfødte og sårbare killinger via deres allerførste mælketår.
Hunkatten bør også være behandlet mod orm, min. 14 dage før hun nedkommer. Forebyggelse af lopper er ligeledes vigtigt, da lopper kan overføre bændelorm til killingerne.
Redebygger instinktet
Den drægtige hunkat bliver som regel mere kælen og opmærksomhedskrævende. Et par uger inden hun nedkommer vil hun begynde, at lede efter egnet fødested til killingerne. Ofte et mørkt og afsides sted, som hun mærker med sine egne feomoner (tryghedsskabende signalstoffer), ved at gnide ansigter grundigt mod alle overflader. Du bør i god tid inden fødslen lave en kasse, som katten kan kravle ind i og blive fortrolig med. Feliway spray i kassen øger katten lyst til at være her.
Optakt til fødslen
Når tidspunktet for fødslen nærmer sig, bliver hunkatten ofte meget kontaktsøgende, urolig og rastløs. Hvis hun føder inde i huset løber hun ofte frem og tilbage mellem det menneske hun føler sig mest knyttet til og hendes valgte redested. Hun endevender redestedet, spinder højlydt og vil meget gerne nusses på maven. Er det en udekat, er hendes redested ofte gemt væk fra mennesker. F.eks. et loft eller en halmlade.
Det normale fødselsforløb
En sund og rask hunkat i god kondition og foderstand, klarer normalt fødslen selv uden problemer. Normalt varer fødslen fra 2-24 timer. Ro og tryghed er afgørende for fødslens forløb. De første veer indfinder sig normalt ca. samtidigt med at fostervandet går. Når der er ca. 30 sekunder mellem presseveerne sætter hun sig op og slikker fødselsåbningen. Under fødslen spinder hun og udstøder indimellem en skarp mjaven eller dybe strubelyde. Den første killing er den mest anstrengende for hende at føde. Den baner vejen for de efterfølgende og er med til at udvide fødselskanalen. Den første killing fødes normalt indenfor 5-10 minutter til 2 timer fra fostervandets afgang. Går der længere tid bør dyrlægen kontaktes. Når killingen kommer til syne i fødselsgangen går der som regel kun et par minutter før den er ude. Langt de fleste killinger fødes med hovedet først, men det sker at en killing fødes omvendt. Det er oftest mere anstrengende for hunkatten at føde en killing, der vender ”forkert”, men det giver sjældent problemer. Den nybagte mor slikker fosterhinden af killingen og stimulerer den samtidigt til at tage sit første åndedrag. Snart søger den lille ny mod dievorterne. Når killingerne nu får den første mælk (råmælken) får de også antistoffer mod diverse sygdomme fra deres mor. Hver killing er forbundet med sin egen moderkage via navlestrengen, som hunkatten bider over. Moderkagen fødes efter hver killing. Det er almindeligt, at hunkatten æder denne. Er man med til fødslen bør man holde øje med, at der kommer ligeså mange efterbyrder som killinger, da en tilbagebleven moderkage kan forårsage livmoderbetændelse. Killinger fødes med pels, men med lukkede øjne og ører og de har endnu ingen mælketænder.
Normalt følger de to første killinger relativt hurtigt efter hinanden, mens der ofte er en pause til nummer tre, men det er forskelligt fra kattefødsel til kattefødsel. Der bør dog ikke gå mere end 2 timer imellem hver killing. Når hunkatten lægger sig roligt ned i en beskyttende bue omkring sine nyfødte diende killinger er fødslen som regel overstået. Nu skal den lille nybagte familie blot have ro. Hvis du er med til fødslen kan du sætte en skål vand frem til den nye mor.
Hunkatten der nu har et kuld sultne munde at mætte har brug for 3 gange så meget energi og har derfor behov for at spise et godt killingefoder, så kun kan holde gang i en tilstrækkelig mælkeproduktion uden at tære for meget på sin egen krops reserver.
Førstegangsfødende
Førstegangsfødende hunkatte kan godt blive så forvirrede over fødselsoplevelsen, at de forsøger, at slippe med den første killing ved at fare rundt i reden, med den lille nyfødte slæbende efter sig i navlestrengen. Hvis du er med til fødslen og ser dette, må du forsøge at berolige hende og få hende til at stoppe op.
Solokilling
Får hunkatten kun én killing, eller er der kun en killing, der overlever kan man tilbyde moderkatten som amme for f.eks. moderløse killinger fra dyreinternatet, eller hvis killingen er moderløs, finde en ammemor til den, der har flere killinger, den kan vokse op sammen med. En solokilling vil gå glip af en masse interaktion og socialisering og får let adfærdsmæssige problemer.
Moderløse killinger
Det sker sommetider, at hunkattens moderinstinkt svigter og hun ikke vil kendes ved dem. Hvis det sker, kan man være heldig, at finde en ammekat, med killinger på ca. samme alder, der vil adoptere de små. Ellers er der kun tilbage, at flaske killingerne op, med særligt modermælkserstatning til kattekillinger. Det er et temmelig krævende arbejde og det er en god ide, at få sin dyrlæge med på råd. En nyfødt killing skal have mad hver 3-4 time døgnet rundt. Det er vigtigt, at man stimulerer killingen til afføring og urinering, ved at gnide en fugtig klud mod deres mave og numse, da killingen ikke selv er i stand til at komme af med noget. Nyfødte killinger skal holdes varme, da de ikke selv er i stand til at regulere deres kropstemperatur. Hvis de fryser, kryber de tæt sammen eller ind til mor og har de det varmt søger de hen, hvor der er mere køligt.
Det skal nævnes at killinger der har haft dårlig eller helt manglende kontakt til moderen, ofte får adfærdsproblemer, som kommer til at forfølge dem resten af livet.
Efter fødslen
Drægtig igen
Hunkatten kommer ofte i løbetid igen allerede 2-3 uger efter fødslen. Hun kan altså nemt blive drægtigt samtidigt med, at hun har diende killinger. Man bør lade sin hunkat få passende pauser mellem drægtighederne, da det er en stor belastning på hendes krop at bære killinger. En hunkat bør højst få 2 kuld om året, med mindst 3 måneders mellemrum.
Pas på hankatten
Nogle hankatte kan finde på, at bide små killinger ihjel, så sørg for, at mor og killinger opholder sig et beskyttet sted.
Flytning af killingerne
Vær opmærksom på, at hunkatten godt kan finde på, at flytte sine killinger en eller flere gange i løbet af de første par uger. Pas på, hun ikke stikker af og gemmer dem, så de ikke får den altafgørende menneskekontakt de behøver, hvis de skal blive gode tamme kælekatte.
Killingernes udvikling
Den neonatale periode, hvor killingerne er nyfødte, døve, blinde og hjælpeløse, varer fra fødslen til deres øjne åbner sig. I denne periode har de brug for varme, ro og tryghed. De sover og dier og deres mor stimulerer dem til urinering og afføring. De har brug for hendes varme og omsorg, da de ikke selv er i stand til at holde sig varme. Når killingerne er 5 dage gamle, begynder deres ører så småt at åbne sig.
”Opvågnings perioden”, hvor killingernes øjne åbner sig og de begynder, at orientere sig om deres omgivelser. I starten (fra 2-5 uger) er deres øjne blålige, men de ændrer farve efterhånden som killingerne vokser til. Killingerne åbner deres øjne når de er 7 – 15 dage gamle. Killingens hørelse fungerer optimalt fra den er 14 dage gammel. Killingerne begynder nu at møve rundt og øve sig i at sidde og gå. Når de er 17 dage gamle, begynder de så småt at gå på opdagelse.
Første måltid
Man kan tilbyde killingerne deres første måltid, når de er ca. 20 dage gamle. 1. måltid bør bestå af lunt, moset opblødt killingefoder og kan serveres på en flad tallerken. Det kan skåne killingernes mave, hvis man inden måltiden giver dem hver især en lille smule Zoolac pasta, der forebygger dårlig i mave. Hvis killingerne ikke selv forsøger at sutte mosen i sig, kan man tage en smule på en fingerspids og tørre det af i killingens mundvig, så den lige får smagt på det. Spiser de ikke så prøv at tilbyde det igen dagligt de næste par dage. De skal nok få smag for det, når de er klar.
Socialisering
Det er altafgørende for killingernes fremtid som kælekatte, at de bliver håndteret dagligt fra de er 2-7 uger gamle. Det er den vigtigste socialiseringsperiode i en killings liv. Vær ikke for forsigtig med de små killinger. Killinger fra børnefamilier er ofte langt mere tolerante livet igennem, netop fordi de ikke er blevet pakket ind i vat. Selvfølgelig skal man ikke være hårdhændet med de små, men de skal vænnes til, at blive løftet, holdt fast i favnen, aet, få tjekket øre, øjne, numse, kløer, tænder, blive børstet evt. komme i bad osv.
En anden ting, der ikke kan siges ofte nok er, at killinger ikke må flytte hjemmefra før de er 12 uger gamle. Katte er ikke ligesom hunde. De begynder ganske vist, at tage fast føde til sig allerede som 3 uger gamle, og er mobile og renlige i en alder af 8 uger, men killinger er sent psykisk modne. Fra killinger er 8-12 uger gamle udvikler de deres jagtteknik og lærer at styre deres ”våben” – tænder og klør. Killinger, der er taget for tidligt fra deres mødre udvikler oftere adfærdsproblemer.
Killingernes sundhed
Når killingen er mellem 8-12 uger gammel, er den allermest modtagelig overfor sygdomme. De antistoffer, den fik af sin mor via råmælken, er aftagende. Det er nu man bør vaccinere killingen 1. gang så dens eget immunforsvar bliver boostet og den er beskyttet mod mange alvorlige og i flere tilfælde dødelige kattesygdomme. Killingen bør vaccineres 1. gang når den er 12 uger gammel og igen når den er 16 uger gammel. Herefter en gang årligt.
Killingerne har næsten altid orm, uanset om hunkatten er behandlet for orm eller ej. Ormene vandrer over i fostrene mens disse er i moderens liv. Orm kan smitte både børn og voksne, der har omgang med killingerne og de kan have betydelig negativ indvirkning på killingernes sundhed. Dog har de kun sjældent betydning for mennesker, da de kun kan udvikle sig hos katte. Killingerne bør have ormekur mindst 3 gange som små. Ideelt bør de behandles mod orm 1. gang når de er 2 uger gamle og igen hver 14. dag til de er 12 uger gamle.
Kønsbestemmelse
Killinger kan være svære, at kønsbestemme. Der er mange, der har taget fejl. Forskellen ligger i kønsåbningens udformning. Hankillingens kønsåbning er et lille rundt hul, mens hunkillingens kønsåbning er en lodret revne. Desuden er afstanden mellem kønsåbningen og endetarmsåbningen hos hanner lidt større og testiklene er placeret her imellem.
Kønnenes særpræg
Hankatte bliver ofte større og mere ”bamsede” end hunkatte. Hvis de ikke bliver neutraliseret vil de strejfe vidt omkring i deres jagt efter hunkatte i løbetid. De vil ofte ryge i slagsmål med andre hankatte og er mere udsatte for sygdomme og trafikuheld end neutraliserede katte. Desuden vil de strinte, kraftigt lugtende urin rundt omkring i deres territorium og dit hjem. Neutraliserede hankatte er dejlige kæledyr, ofte hengivne, kælne og meget tolerante.
Hunkatte er ofte mindre og spinklere end hankattene. Bliver de ikke neutraliseret vil de komme i løbetid hver 3 uge, hvor de jamrer og klager sig, til stor gene for deres menneskelige familie. Bliver de parret er de i stand til, at komme med killinger 3-4 gange på et år. Intakte hunkatte kan være humørsyge og kan ligesom hankatte finde på, at strinte indenfor. Neutraliserede hunkatte er oftest kærlige, ligevægtige og legesyge langt op i alderen.
Til gode hjem
Killingerne er klar til at flytte hjemmefra når de er 12 uger gamle. Forlang en pris for dine killinger, uanset om det er racekatte eller huskatte. Folk passer bedre på det de har betalt for. Prisen bør min. svare til de udgifter du har haft på den enkelte killing. Sørg for, at se potentielle købere an og få en god snak med dem før du lover en killing væk. De fremtidige ejere, bør være ansvarsbevidste og fornuftige og som minimum sørge for, at deres killing bliver neutraliseret og vaccineret og får en god og næringsrig kost.
Ikke flere killinger, tak!
Hvis du har en hunkat, som har fået killinger og du ikke ønsker, at den skal sætte flere killinger i verden, bør du få den neutraliseret, så snart killingerne er fravænnet. Vær opmærksom på, at den ikke går ud og bliver parret igen, mens den har killinger. Hunkatten kommer oftest i løbetid 1-3 uger efter fødslen og hver 3. uge herefter. Undgå, at give p-piller til en diegivende kat, da det kan standse mælkeproduktionen.
Rigtig god fornøjelse med de små!